Eternitplader

Eternit er et særdeles holdbart, vandtæt og vedligeholdelsesfrit materiale. Derfor bruges det til blandt andet at lave forskelligt udformede plader til brug på hustage eller -facader. Er du på udkig efter plader til taget, soklen eller facaden på dit hus, som kan holde til stort set alt, og som tilmed ikke er så kostbare, kan du se lidt nærmere på eternitplader. De er både flotte, solide og nemme at arbejde med. Du får det flotteste Eternittag.

Det er 100% gratis at bestille et tagtjek. Du vil blive kontaktet af Jydsk Tagteknik der udfører selve opgaven. Det er 100% uden forpligtelser for dig.

Hvad er eternit?

Eternit har fra tidligere tider haft et kedeligt ry. Det skyldes, at de plader, man producerede tidligere, indeholdt det skadelige stof, asbest, som heldigvis er blevet forbudt at bruge siden 1970’erne, da man opdagede, hvor skadeligt det var. De eternitplader, der produceres i dag, kaldes også fibercement, og de er helt uskadelige.

I dag laves eternit af cement, cellulose og plastfibre som er en god erstatning for datidens skadelige asbest. Fibercement er et yderst slidstærkt materiale, som er let, og som er nemt at arbejde med. Lægger du for eksempel et tag af fibercement, så vil det være modstandskraftigt over for alle slags vejrforhold. Det er tilmed et brandhæmmende materiale, og taget er både meget tæt og åndbart at opholde sig under. Der er mange fordele ved at benytte eternit i forbindelse med byggerier. Det kan bruges både til tag og til facader.

Herunder vil du bliver præsenteret for nogle forskellige produkter, som alle sammen er lavet af eternit. Disse eternitplader kan bruges på flere måder i forbindelse med bygning og renovering af huse. Er det aktuelt for dig, så vil du efter en gennemlæsning af denne tekst forhåbentlig være bedre klædt på i forhold til at vælge, hvilken type eternitplade der vil egne sig bedst til netop dit byggeprojekt.

Få 3 Gratis tilbud på Nyt Tag

Eternitplader b6-S

Den danske eternitfabrik, Cembrit, har produceret forskellige former for eternitplader i virkelig mange år. Deres produkter er blevet meget populære rundt omkring i verden og ikke kun i Danmark. Produkterne forhandles nu i flere end 20 lande verden over.

Hos Cembrit produceres eternitpladerne udelukkende af naturlige og miljøvenlige råvarer.

Det er materialets egenskaber og fabrikkens store know how, der tilsammen har udbredt kendskabet til det danske produkt med de unikke egenskaber og den gode holdbarhed.

Et af de mest populære produkter fra fabrikkens hånd er den bølgeformede eternitplade b6-S. Den bruges primært som tagplade, men kan også med fordel bruges på for eksempel facader. Pladen er let, og den er nem at arbejde med. Pladerne kan bruges som tag, og der behøver ikke at blive lagt et undertag først. Pladerne fås i syv forskellige farver.

Pladerne kommer i følgende mål:

  • 0 x 1086 x 1180 mm
  • 5 x 1086 x 1220 mm
  • 6 x 1086 x 590 mm
  • 6 x 1086 x 1180 mm
  • 6 x 1086 x 1220 mm
  • 6 x 1090 x 1220 mm

Det er nogle forholdsvis store plader, hvilket gør arbejdet med at lægge dem let og hurtigt. Udseendemæssigt minder de stærkt om traditionelle bølgede tagsten, og det giver en flot og ensartet overflade, der klæder huset.

Eternitpladerne b6-S er velegnede til brug på tage, som har en hældning på mindst 14 grader.

Eternitplader b7

Cembrit laver også en eternitplade, der kaldes b7. Den er også en bølgeplade, som primært bliver brugt som tagplade. Eternitpladen b7 har bare nogle andre dimensioner end b6-pladen, og pladens bølgede overflade har en anden bølgebredde.

B7 er en eternitplade af en udsøgt kvalitet. Den bruges primært som tagplade til et parcel- eller rækkehus eller et sommerhus, hvor der ønskes et smukt, solidt og ensartet look. Det minder i udseende om en traditionel tagsten, og taget får en flot finish og et tag, der passer perfekt til husets udseende. Som tagplader er b7 velegnet til tage med en hældning på mindst 14 grader. Der behøves ikke et undertag.

B7 fås i fem flotte farver, og den fås i følgende dimension: 6 x 1100 x 570 mm. Den har dermed en lavere højde og en højere bølge, end b6 har.

Vælg gerne en b7 eternitplade, hvis du ønsker et flot, ensartet og stærkt tag, der ikke kræver et undertag, og som tilmed kræver et minimum af vedligeholdelse. Tagplader af fibercement har det flotte klassiske look, men med den moderne lethed, der kommer med et innovativt materiale.

Eternitplader til sokkel

Der er mange facader, der med fordel kan blive forbedret ved hjælp af en eternitplade. Husets sokkel er dog et særligt sårbart sted. Det er her, huset møder jorden med dens fugt og pres. Fugt er noget skidt for et hus, uanset hvilket materiale det er bygget af. Derfor giver det virkelig god mening at mindske fugtens adgang til selve murene eller andet materiale.

Monterer du en plade af eternit på soklen hele vejen rundt om huset, så har du gjort meget for, at fugt, regnvand og mudder ikke trænger ind i huset. En eternitplade på soklen vil danne en slags barriere eller membran, som forhindrer vand og fugt i at komme nærmere. Du mindsker dermed risikoen for fugt- eller vandskader betydeligt, når du sætter eternitplader op omkring dit hus.

Desuden giver det noget rustik og en smart finish til dit hus, når det har en ensartet sokkel af eternit monteret hele vejen rundt.

Du gør dit hus’ sundhed en rigtig stor tjeneste ved at montere sokkelplader af eternit hele vejen rundt om huset. Pladerne fra Cembrit fås fire forskellige dimensioner, så der er en vis fleksibilitet. Fibercement-pladerne fås i følgende dimensioner:

  • 6 x 2.500 x 397 mm
  • 8 x 2.500 x 397 mm
  • 6 x 3.050 x 597 mm
  • 8 x 3.050 x 597 mm

Find plader med de mål, som du har brug for. Denne type eternitplader er velegnet til beboelseshuse, lader, skure og lignende, der har brug for en ekstra beskyttelse imod indtrængende fugt.

Eternitplader priser

Der findes mange forskellige typer af eternitplader. Nogle er bølgede, andre er glatte i overfladen. Nogle bruges til tag, andre til facader, sokler og lignende. Derfor kan der ikke entydigt svares på, hvad det koster at købe eternitplader.

Eternit er et forholdsvis billigt materiale, når det sammenlignes med andre tilsvarende produkter.

Nogle af de plader, som har været nævnt her, har nogenlunde disse priser:

  • B6: 118 kr.
  • B7: 69 kr.
  • Beklædningsplade på 6 x 1200 x 2500 mm: 625 kr.
  • Patina beklædningsplade på 6 x 1200 x 2500 mm: 1.014 kr.

Der er i det hele taget tale om en forholdsvis lav pris i forhold til, hvad du får for pengene med en plade af fibercement.

Spørgsmål om eternitplader

Overvejer du at bruge eternitplader til dit nye tag eller dine facader, så har du nok flere spørgsmål at stille i forhold til det eminente produkt. Se med her på disse FAQ. Der skal nok være nogle af dem, som er relevante for dig og dit projekt.

Hvad vejer eternitplader?

Eternit er et forholdsvis let produkt. Det er blandt andet med til at gøre det til et materiale, der er nemt at arbejde med.

I runde tal vejer eternit ca. 20 kg pr. kvadratmeter. Pladerne er også større end de fleste andre byggematerialer. Det kan nemt lade sig gøre at håndtere så store plader, fordi de ikke er alt for tunge.

Hvad vejer en b6 og en b7 eternitplade?

Både en b6 og en b7 eternitplade vejer omtrent 17 kg. Det er jo selvfølgelig stadig en del vægt at jonglere med oppe på et tag, men vægtmæssigt hører eternitplader til i mellemklassen, når det kommer til tagbelægning.

Hvad koster en eternitplade?

Der er selvfølgelig forskel på priserne afhængigt af, hvor store pladerne er, og hvilken type plader det er. En tagplade i normalstørrelse kan koste et sted imellem 69 kr. og 119 kr. Der er således ikke tale om det dyreste produkt, når det kommer til taglægning.

Når det kommer til de større plane plader, så er prisen højere, men så er der også tale om et større og tungere produkt.

Hvordan ser man forskel på eternitplader?

Der findes mange forskellige eternitplader. I forhold til de bølgede tagplader er der ikke umiddelbart de store forskelle på dem. Men ser du nærmere på de enkelte plader, så vil du kunne se, at der er forskel på dimensionerne og på, hvordan bølgerne går på dem. Du kan derfor ikke nødvendigvis koble de forskellige typer af tagplader sammen, men skal holde dig til den samme type. Det er nyttigt at vide på forhånd.

Hvilken type eternitplader skal du vælge?

Skal du vælge den ene type eternitplade frem for den anden, så vil du stå stærkest i din beslutning, hvis du får noget rådgivning i forhold til den bygning, som skal have lagt det pågældende tag.

De to typer af tagplader, som er blevet nævnt her, b6 og b7, ligner hinanden ret meget, men er alligevel forskellige i størrelsen, i bølgen og i udtrykket. Her anbefales b6 til et hus, en lade og lignende, hvor b7 primært anbefales til et parcelhus.

Dels så handler det om smag og behag, og dels så handler det om den enkelte plades egenskaber og look. Uanset hvilken eternitplade du vælger, vil du få et flot kvalitetsprodukt med en stor holdbarhed, som er næsten vedligeholdelsesfrit og som prismæssigt hører til i den lavere ende.