Tagplader

Skal du have lagt et nyt tag på parcelhuset, landejendommen eller carporten? Uanset hvilken bygning der skal lægges nyt tag på, er der rigtig mange forskellige muligheder, når der skal vælges en ny tagløsning. En af disse mange muligheder er tagplader, som er en forholdsvis billig løsning sammenlignet med mange af de andre tagløsninger som tagsten i forskellige materialer og skiferplader.

Tagplader findes dog i flere forskellige varianter, men fælles for dem alle er, at de har en bølget overflade, så vandet nemt glider ned ad pladerne. Alt afhængigt af hvilken model du vælger, har du også mulighed for at vælge lige netop den farve, der passer til lige netop den bygning, du har, som der skal lægges et nyt tag på.

Få 3 Gratis tilbud på Nyt Tag

B7 tagplader

Mål: 1100 x 570 mm
Min. taghældning: 14
Farver: Mørkegrå (ubehandlet)

Ønsker du det klassiske look på din bygning, som et almindeligt tegltag giver, men ønsker du ikke at betale for et rigtigt tegltag, så kan du med fordel vælge B7 tagplader. De kan benyttes på rigtig mange forskellige bygninger, men de bliver i særdeleshed ofte anvendt på parcelhuse og rækkehuse i parcelhuskvarterer. De kan med fordel også bruges på carporte, fritidshuse og andre bygninger på grunden, så de får samme udtryk som de øvrige bygninger i parcelhuskvarteret.

Grunden til at denne type tagplade er særligt populær i parcelhusområderne er, fordi disse plader rent udseendemæssigt giver et udtryk, der minder meget om udtrykket ved et klassisk tegltag. Vælger du at lægge B7 tagplader på taget på din bygning, kan du på den måde opnå et tegltag-look til en billig pris.

Derudover har disse plader en meget høj slidstyrke, og de vil derfor kunne holde til både vind og vejr i mange år. Samtidig giver de bygningen det klassiske og flotte udseende, som rigtig mange danske boligejere sætter pris på.

B6 tagplader

Mål: 1090 x 1180 mm
Min. taghældning: 14
Farver: Mørkegrå (ubehandlet), antracit, grå, sortblå, mokka, teglrød og rødbrun

Skal du have lagt nyt tag på en landejendom eller en industribygning, hvor det klassiske tegltag-udtryk ikke passer til bygningen, kan du i stedet for vælge B6 tagplader. Der er også mange danske boligejere, der lægger disse plader på deres parcelhuse eller øvrige bygninger på grunden. Det er typisk i de områder, hvor man ønsker et naturligt udseende på taget, og hvor et tegltag-look ikke passer til resten af byggestilen.

B6 tagplader giver bygningen et meget naturligt og harmonisk udseende, og du har mulighed for at vælge mellem rigtig mange forskellige farver. Det er i særdeleshed en stor fordel for dig, der skal lægge tag på en bygning, hvor mørkegrå plader ikke passer til, eller hvis du bare foretrækker en anden farve en mørkegrå. Både B7 og B5 tagpladerne kommer nemlig kun i mørkegrå, hvorimod B6 også findes i mange andre farver.

B5 tagplader

Mål: 1020 x 1180 mm
Min. taghældning: 14
Farver: Mørkegrå (ubehandlet)

Skal du have lagt tag på en industribygning eller en landejendom, og foretrækker du en naturlig og harmonisk tagløsning, kan du med fordel vælge B5 tagplader. Det er også de mindste plader af de tre forskellige størrelser.

Disse plader bliver som regel anvendt på de bygninger, hvor man ikke har nogen særlig holdning til, hvordan taget skal se ud, eller hvor man ønsker et meget naturligt look. Derfor bliver de som regel heller ikke anvendt i parcelhusområderne. Det skyldes blandt andet, at de hverken har det klassiske tegltag-look, eller at man kan vælge mellem flere forskellige farver. Disse plader findes kun med en mørkegrå og ubehandlet overflade.

Forskel på B5, B6 og B7

Der er en række forskelle på B5, B6 og B7 tagpladerne. En af de helt store forskelle er størrelsen på pladerne, der både gør sig gældende i forhold til længden og bredden. Derudover er der også en række stilmæssige forskelle på de tre forskellige modeller samt forskelle i forhold til valg af farver på pladerne.

Vælger du for eksempel en B5 tagplade, får du ikke nogen valgmuligheder, når der kommer til farven på pladerne. Her får du blot en grå og ubehandlet overflade, og den er derfor særligt velegnet de steder, hvor det for eksempel ikke passer ind rent stilmæssigt med et tegltag-look. Samtidig er B5 også velegnet på de bygninger, hvor man ikke har nogen særlige ønsker til farven på taget.

Derudover er det også denne af de tre størrelser tagplader, der er mindst, og det har også en betydning for det resultatmæssige udseende.

Ved at gå en størrelse op og vælge B6 tagplader vil du allerede her få rigtig mange forskellige farvemuligheder at vælge imellem. Skal du lægge nyt tag på en bygning, hvor du har en holdning til, hvilken farve taget skal have, vil denne tagmodel være den mest ideelle for dig. Takket være de mange forskellige farver vil du nemlig kunne vælge den farve plader, der passer til resten af bygningen eller til de omgivelser, bygningen befinder sig i. Det kan også have en række stilmæssige fordele, og du får selv mulighed for at have indflydelse på tagets udtryk.

B7 er den største af disse tre forskellige typer tagplader, men til gengæld kommer den, ligesom B5, kun i en enkelt farve, og det er en ubehandlet mørkegrå farve. Omvendt er det denne tagplade, der er foretrukket af langt de fleste parcelhusejere, der vælger at lægge tagplader enten på deres hus, carport, skur eller andre bygninger på grunden.

Det skyldes hovedsageligt, at B7 tagplader er den model, der har det udtryk, der er mest lig med det klassiske tegltag, og det er der særligt rigtig mange husejere i parcelhuskvarterne, der foretrækker.

Når du skal vælge nye tagplader, gælder det derfor hovedsageligt om, at du gør dig nogle overvejelser omkring, hvordan det færdige resultat skal se ud. Ønsker du et tag, der rent stilmæssigt kommer til at minde om et tegltag, eller foretrækker du, at du kan vælge mellem flere forskellige farver, så du kan vælge den farve, der passer bedst til bygningen? Det kan også være, at du bare ønsker et helt almindeligt mørkegråt tag.

Få 3 Gratis tilbud på Nyt Tag