Eternittag

Et eternittag er en af danskernes absolutte foretrukne tagtyper, når det gælder fritidshuse og småbygninger, men det er også særligt velegnet til forskellige former for erhvervsbyggeri og helårshuse.

Det er fremstillet af fibercement, som er stort set vedligeholdelsesfrit, og som samtidig er modstandsdygtigt over for både råd og svamp. Fibercement er med til at sikre taget en højere slidstyrke end for eksempel beton. Det er derfor en god løsning, hvis du ønsker et solidt, holdbart og vedligeholdelsesfrit tag, der ikke koster en formue. Samtidig stiller eternittaget heller ikke ret store krav til tagets konstruktion, og det vil derfor kunne lægges på alle typer tage.

Derudover giver et eternittag et rigtigt godt indeklima, fordi det giver huset mulighed for at ånde. Der er med andre ord rigtig mange fordele ved at vælge lige netop denne type tag.

Få 3 Gratis tilbud på Nyt Tag

Eternittag levetid

Hvor længe holder eternittag? Det er noget, som de fleste, der overvejer at lægge et nyt eternittag, er interesserede i at vide.

Et eternittag er kendt for at kunne holde i rigtig mange år, og det er til trods for, at det stort set ikke kræver nogen form for vedligeholdelse. Er det flotte tag i årenes løb blevet dækket af mos og alger, kan disse nemt fjernes ved en almindelig tagrensning eller en eventuel maling af taget.

I langt de fleste tilfælde vil denne type tag kunne i holde i helt op til 30-35 år. Den lange eternittag levetid skyldes blandt andet, at eternitpladerne er meget stive og hårde, hvilket betyder, at taget kan modstå et meget stort slid.

Eternittag priser

Hvad koster eternittag? Det er et relevant spørgsmål for mange. En eternittag pris er forholdsvis billig sammenlignet med nogle af de andre populære tagløsninger som for eksempel teglsten og skiferfliser. Samtidig er det også en tagtype, som mange gør det selv folk selv kan lægge med stor succes, og på den måde er der i så fald mulighed for at spare udgifterne på monteringen.

Har du ikke selv hverken tid, lyst eller færdighederne til at lægge taget selv, kan du i stedet for vælge at lade en professionel håndværker stå for monteringen. Hvor meget det koster afhænger af, hvilken håndværker du vælger, og det kan derfor som regel godt betale sig at indhente tilbud fra forskellige virksomheder for at sammenligne priser.

Derudover afhænger priserne også af, hvor mange kvadratmeter tag der skal lægges, og om der er behov for at lægge et undertag, inden selve eternittaget kan lægges på. Vælger du en løsning med bølgeeternitplader, vil det ikke være nødvendigt at lægge et undertag forinden. Det er til gengæld en absolut nødvendighed, hvis du i stedet for vælger at lægge et tag i skifereternit. Det skyldes, at et tag i skifereternit ikke er helt tæt under de hårde vejrforhold, som vi oplever her i Danmark.

Eternittag priser kan også variere alt afhængigt af, om der skal tages højde for inddækning af skorsten, kviste og lignende, og om der eventuelt også skal monteres nye tagrender og vindskeder i forbindelse med lægningen.

Et eternittag er dog en rimelig billig løsning. Ønsker du selv at lægge tagpladerne, kan du forvente, at de kan købes til en pris på mellem ca. 70 kr. og 200 kr. pr. tagplade alt afhængigt af, hvilken type og hvilken størrelse tagplade du ønsker.

Spørgsmål om eternittag

Nedenfor kan du læse svarene på nogle af de mest hyppigt stillede spørgsmål omkring et eternittag.

Hvordan lægger man et eternittag?

Det er rimelig ligetil at lægge et eternittag, og det er noget, som de fleste selv kan gøre, såfremt man blot er en smule handy og har mod på at lægge et nyt tag selv. Pladerne vejer ikke ret meget, og taglægningen kan derfor foretages forholdsvist hurtigt, uden at du lider overlast. Inden du går i gang, skal du dog være sikker på, at du kan sikre, at taget bliver tæt.

Hvordan, et eternittag lægges, afhænger af, hvilken type eternitplader man vælger, men der følger som regel altid en montagevejledning med, når du køber dine eternitplader.

Vælger du at lægge bølgeeternitplader, skal du starte med at sørge for et solidt underlag. Her er det særligt vigtigt, at du sørger for at lægge taglægterne med den rette afstand, og denne afstand afhænger af, hvilken type bølgeeternit du har valgt.

Herefter skal du i gang med at lægge bølgeeternitpladerne, som skal skæres til med en vinkelsliber, så de passer til udhæng, overlap og lignende. Når pladerne passer, lægger du dem der, hvor de skal ligge, og så er det vigtigt, at du starter med at bore for med et murbor. Herefter skal pladerne fastgøres med de skruer, der følger med tagpladerne. Det er vigtigt, at du sørger for at montere skruerne der, hvor bølgerne er på deres højeste, da vandet skal kunne samle sig i dalene.

Hvad koster et nyt eternittag?

Prisen for at få lagt et nyt eternittag afhænger i høj grad af, om du selv vælger at lægge taget, eller om du i stedet for vælger at lade en håndværker stå for monteringen. Vælger du selv at lægge taget, vil du kunne spare en del af prisen, da du i så fald kun skal investere i materialerne.

Derudover afhænger prisen også af, hvilken tagkonstruktion du har på den pågældende bygning, og om der er skotrender, kviste eller lignende, der skal tages højde for under monteringen.

Nedenfor kan du se to priseksempler på, hvad et nyt eternittag kan koste:

Priseksempel 1:
Kvadratmeter tag: 200
Materialer: Diagonale eternitplader samt zinkinddækninger
Pris: ca. 250.000 kr.

Priseksempel 2:
Kvadratmeter tag: 250
Materialer: Cembrit B6 bølgeeternitplader samt gavlbeklædning med Cedarplanker
Pris: 180.000 kr.

Få 3 Gratis tilbud på Nyt Tag

Hvor længe holder det?

Et eternittag kan holde i rigtig mange år, da der er tale om et meget slidstærkt tag, der samtidig heller ikke kræver den store vedligeholdelse. Cembrit giver selv 15 års garanti på deres tagplader i bølgeeternit. Du kan dog godt forvente, at dit bølgeeternittag kan holde i omkring 20-30 år uden problemer, og nogle kan sågar holde i helt op til 35 år.

På trods af den lange holdbarhed formår eternitpladerne at bevare sit udseende i mange år, og du undgår dermed at få et tydeligt nedslidt tag efter blot få år.

Hvad er et eternittag?

Valg af eternittagEt eternittag består af en række eternitplader og er en af de billigere tagløsninger man kan vælge nu om dage.
Disse eternitplader fremstilles af fiberarmeret cement og kan i flere forskellige farver som f.eks. sort, rød, brun eller grå. Derudover fås eternitplader i flere forskellige former, hvor den med almindelige dog er den velkendte bølgeformet.
Et af problemerne med et eternittag er at det hurtigt bliver dækket af mos og alger. Heldigvis er det dog ret nemt at fjerne disse fra eternitpladerne med en simpel algebehandling, som oftest kan fås til en overkommelig pris, og er nem selv at udføre.

Eternitplader har desværre et dårligt ry herhjemme da man indtil 1988 har brugt det sundhedsskadelige produkt asbest til fremstilling af eternitplader, hvilket senere gav en hel del oprydnings arbejde med at fjerne de gamle asbest tage. Nu om dage fremstilles eternit plader af fibercement og er ikke længere sundhedsskadelige på nogen måde. Dog tænker folk desværre stadig  asbest når de hører ordet eternittag, men de fleste er efterhånden ved at finde ud af at eternit plader kan være en god og billig løsning, til flere forskellige tagprojekter, hvor tid og penge er en faktor. Dette gør at eternitplader stadig er temmelig populære, når der skal lægges et nyt tag, og pris og nemhed er en vigtig faktor. Alt sammen noget som gør at mange stadig vælger et eternittag når der skal ligges nyt tag.

Fiberrige eternitplader

Som sagt produceres eternitpladerne i dag udelukkende med ufarlige fibre som ikke er til gene for helbredet på nogen måde. Det er hovedsagligt cellulose- og plastfibre som i dag anvendes til alle typer af eternitplader. Dog findes der stadig en del af de ældre eternit plader på marked, som stadig indeholde mænger af asbest, så det er derfor meget vigtigt at kende sit eternit, hvis man vælger af købe brugte eternitplader og lægge dem på sit hus eller garage. Ellers få en ekspert med på råd, hvis du vælger at købe brugte eternitplader. Dog er risikoen ikke længere så stor ved at købe brugte plader, som den var engang.
Det er som regel temmelig nemt hurtigt at se om eternit pladerne inderholder asbest, ved at tag et hurtigt kig på oversiderne af disse plader. Her vil du kunne finde et trygt nummer med 5-10 tal, hvoraf det første tal er 4 eller 5, hvilket indikere at pladerne er sikre at arbejde med, hvor imod er det første tal 1 eller 0 så er det tale om eternitplader som indeholder asbest, og må derfor ikke anvendes. Ved renovering og evt. bortskaffelse af de gamle plader, er det derfor også vigtigt at vide om de indeholder asbest eller ej. Så brug den ekstra tid det tager, at sætte sig ind i tingene, frem for blot at kaste sig ud i opgaven. Planlægning er næsten altid en god ting, og selvom man bruger lidt mere tid i starten på denne del, så spare man ofte en del tid, set over hele projektets forløb.

Hvor bruges denne type tag?

Et eternit tag er en forholdsvis billig tagløsning da talmaterialerne koster mindre end f.eks. teglsten eller skifer fliser, derudover er de meget nemme at lægge. Dette gør at de i stor stil anvendes til f.eks. sommerhus, haveskurer og garager hvor man ofte har brug for et nemt og billigt tag som ikke kræver en masse viden at selv lægge. Ud over at blive brugt til et nyt tag benyttes eternitplader også til f.eks. gavl- og facadebeklædning. Skulle du vælge at få lagt et nyt tag af eternit plader, skal du være opmærksom på at der er en del vedligeholdelse af taget, hovedsagligt i form af rengøring for mos og alger. Heldigvis er denne tagtype meget nem at rengøre med en algefjerner hvilket bør gøres cirka en gang om året. Eternitplader kan med fordel indgå i dine overvejelser, hvis du skal have lagt et nyt tag – hvor pris og tid er en vigtig faktor som du prioritet højt.

Fordele: Nemt at lægge og en billig tagtype at indkøbe.

Ulemper: Kræver en del vedligeholdelse og rengøring. Ved køb af brugte plader vær opmærksom på om de indeholder asbest. Dog er dette ikke tilfældet med et nyt eternittag.