Et nyt tag kan være en særdeles bekostelig affære – faktisk kan det være en af de dyreste renoveringer, man kan få foretaget ved huset. Derfor er der potentielt også mange penge at spare, hvis man har mod på det. I følgende artikel gennemgår vi nogle af måderne hvorpå man kan spare penge på det nye tag.
Hyr arbejdstimer snarere end totalentreprise
Den måde hvorpå man kan spare flest penge på er ved at indhente tilbud på arbejdstimer snarere end totalentreprise. Hvorfor? Fordi totalentreprisen tager sig særdeles godt betalt for indkøb af materialer.
Således kan du spare mange penge, hvis du indkøber tilbud på arbejdstimer snarere end totalentreprise. Det betyder selvfølgelig, at du selv skal stå for indkøb af materialer mv., som kan tage en del tid. Til gengæld er der mange penge at spare.
Få foretaget et gratis tagtjek
Mange tagfirmaer tilbyder, at man kan få foretaget et gratis tagtjek. Der kommer en tagkonsulent gratis ud til dit hus og vurderer, hvilken stand taget er i, og om en komplet udskiftning af taget overhovedet er nødvendig. Derved kan du spare en total udskiftning og nøjes med blot mindre renoveringer, hvis en total udskiftning ikke er nødvendig. Du kan læse mere om det her.
Hjælp selv til med noget af arbejdet
En anden mulighed er også at hjælpe til med noget af arbejdet. Du kan fx aftale med tagfirmaet, at du selv hjælper til med bortskaffelse af det gamle tag samt transport af nye materialer. Det er ikke alle tagfirmaer som vil indvilge i det, men hvis det pågældende tagfirma er, er der mange penge at spare. Det kræver selvfølgelig, at du selv lægger noget tid i det, men hvis du har god tid, kan det give god mening at spare disse penge.
Indhent flere tilbud
For de fleste kan det måske virke indlysende, men husk altid at indhente flere tilbud fra forskellige tagfirmaer. På den måde kan du vælge det bedste tilbud.