Opsætning af Videoovervågning på nyt hus

Flere og flere der får bygget nyt hus eller blot renoveret det gamle hus, er begyndt at få øjnene op for begrebet sikkerhed. For langt de fleste består dette af en simpel dør alarm med en enkelt sensor i entreen. Nogle tager det et skridt videre og får installeret alarmer i vinduerne og måske en ekstra sensor eller to. Selvom dette kan være med til at minimere chancen for indbrud og tyveri er det i mange tilfælde ikke helt nok hvis man vil have optimal sikring af sit hjem. Skal ens bolig sikres ordentligt bør man overveje en eller anden form for kameraovervågning til privat (eller erhverv hvis det er tale om en forretning eller firma).

Læs også: Valg af kamera til kameraovervågning

Hjælper videoovervågning?

Mange er måske i tvivl om det er spild af penge at opsætte videoovervågning og om det overhoved hjælper noget. Bor man i et meget fredeligt kvarter, hvor der nærmest aldrig sker noget ulovligt og kan ens naboer nemt se ens hus, så er det måske i overkanten at begynde at investerer i kameraovervågning. I dette tilfælde vil en simpel dør og vindue alarm ofte være nok. Bor man der imod et sted hvor der ofte er indbrud og tyveri, er ens bolig gemt godt væk bag en stor hæk eller har man huset fuld af værdifuld elektronik, smykker eller kunst, så bør man seriøst overveje at få opsat en eller anden form for videoovervågning system. Alle statistikker viser, at chancen for indbrud og tyveri falder markant efter at man har fået installeret kameraovervågning eller alarm. Tallene er dog langt bedre for de steder der også har kamera opsat. Nogle er måske bange for at det kan sende et signal til tyven om at her findes der noget som er værd at stjæle, efter at der er brugt en del penge på at sikre det. Men der er ingen tal der tyder på at dette er tilfældet, faktisk har der de seneste par år, ikke været nogle rapporter om indbrud det første år efter at man har fået opsat videoovervågning.

Hvad koster kameraovervågning?

Umiddelbart lyder det jo som en temmelig dyr løsning at få opsat kameraovervågning i sit hjem, sammenlignet med blot at få opsat et alarmsystem. Men faktisk behøver det slet ikke at være så dyrt, som man lige skulle tro. Ofte kræver det noget i stil med 2-4 styk kamera i HD kvalitet, 1 boks til styre tingene fra samt installation. Alt dette kan man få til omkring 10.000 kroner alt efter kvalitet og mærker.

Har man en butik som f.eks. en købmandsbutik kræver det ofte nogle flere kamera. Men her ser man så også næsten altid, et stort fald i antallet af butikstyverier, efter man har opsat videoovervågning og omkostninger til opsætning er hurtigt tjent hjem igen.

Er det noget for dig? Det kan være svært at sige, har du aldrig haft indbrud og er det heller ikke noget du bekymre dig om til dagligt, så er det måske spild at bruge en masse penge på videoovervågning. Men har du en masse værdier som penge ikke vil kunne erstatte, sover du dårligt om natten af frygt for om der er fremmede i dit hjem, så kan det bestemt være noget du bør overveje.

Skriv en kommentar